Efterklangstid beregning

Troldtekts akustikberegner giver dig et overblik over akustikken i forhold til efterklangstider, absorptionsareal og andre nyttige oplysninger til dit projekt. Se beregningerne og sammenlign før og efter de valgte akustiske forbedringer af efterklangstid og absorptionkoefficient i trin 3. Til beregning af akustikken skal rummet kunne betragtes som et kasseformet rum. Indtast venligts rummets højde, længde samt bredde nedenfor. Lofthøjden varierer fra m til m. Overflader: mm trægulv på strøer Vinduer med termoruder i den lave facade, samt vinduesbånd øverst i den høje væg ved .

Beregning af et rums efterklangstid. Det svarer til én milliontedel af den oprindelige lydstyrke. Et rums akustik beskrives normalt ved dets efterklangstid.

Efterklangstiden er et udtryk for, hvor hurtigt en lyd vil dø ud i rummet. Det angives med det an- tal sekunder, der går, før et lydniveau er faldet decibel. Absorptionsarealet er et udtryk for rummets . Måling af efterklangstid og luftlydisolation med rundstrålende højtaler.

Midtconsult har meget stor erfaring både med måling og beregning af efterklangstiden i rum. Arbejdstilsynets vej- ledning 1.

Graf for måling af efterklangstid. RASTI (Taleforståelighed). Eurofins er i besiddelse af det nyeste måleudstyr, der gør . Definitioner og begreber med hensyn til luftlydisolation, trinlydniveau og lydtrykniveau er givet i DS 49 Lydklassifikation af boliger.

Forøget taleforståelighed. For at beregne en praktisk absorptionskoefficient, skal man kunne fastlægge det areal . For tiden fokuserer bygningsregulativerne næsten udelukkende på den rumakustiske faktor efterklangstid i sammenhæng med rummets efterklang. Det er vigtigt at tage højde for, at rumakustisk komfort ikke kun betyder en bestemt efterklangstid. Afhængig af hvad der skal foregå i lokalerne, kan det være nødvendigt, at de . Forekomst af strejfning betyder, at der er lydbølger, der forplanter sig næsten parallelt mellem loftet og gulvet.

Loftets absorptionsfaktor for strejfning er ofte signifikant mindre end absorptionsfaktoren der normalt findes. I en bolig er det ikke ønskværdigt med en alt for lav efterklangstid. Det skyldes, at refleksioner fra overfladerne i rummet er med til at forstærke lyden, så vi fx ikke behøver at tale så højt for at blive hørt på lille afstand i et større rum. I et almindeligt opholdsrum skal efterklangstiden ligge på omkring 5-7 . Anvisningen omfatter målinger af luftisolation, trinlydsniveau, efterklangstid og støj fra installationer i bygninger samt måling og beregning af trafikstøj indendørs fra veje og jernbaner.

Anvisningen henvender sig primært til personer og firmaer, der udfører bygningsakustiske målinger. Den vil også være et vigtigt redskab for. T= rummets efterklangstid.

Det modsatte af et lyddødt rum er et klangrum evt.

Sabines formel kan bruges ved beregninger af mindre rum, men . I det færdige rum kan efterklangstiden måles. Såfremt en beregning eller måling viser, at ef- terklangstiden i et rum ikke er som ønsket, kan man regulere denne ved at ændre væg- eller lofts- beklædning. Følgende illustration fra (2) illustrerer direkte lyd fra læreren samt indirekte lyd (reflekser fra læreren). Det giver en god lydgengivelse.

Som det fremgår, er der opsat akustikplader på.